Efterårsfiskeri 19. september 2015
Lørdag den 19. september afviklede vi vores efterårsfiskeri ved Kajhøjs sø. Som det kan ses på de få billeder, havde vi igen været heldige med et usædvanligt flot efterårsvejr.
12 fiskere var tilmeldt og fiskene gik til biddet lige fra starten. De fleste fisk blev fanget i løbet af den første time, og ganske usædvanligt blev der kun fanget en enkelt fisk efter middagspausen. Fiskene ville slet ikke bide på spinner eller blink.
Dagens resultat blev i alt 30 fisk med en samlet vægt på 84,9 kg. - ganske pænt
Resultatet af fiskekonkurrencen blev:
1. Anna-Maria N. Jensen 4,0 kg
2. Enrico Flugt 3,8 kg
3. Kent Kajhøj 3,5 kg
4. Henrik Aagaard 3,4 kg
5. Asbjørn Johnsen 3,3 kg
Børge Svendsen og Søren M. Pedersen havde også fanget fisk på 3,3 kg., men Asbjørn blev den heldige vinder af lodtrækningen.
Sammen med præmietagerne blev også Poul Risom kvalificeret til finalen d. 7. november
Tak til Kent for lån af søen og tak til præmiesponsor Mac Nab Grindsted