Efterårsfiskeri

Lørdag den 13. september blev vores efterårsfiskeri afviklet ved Kajhøjs sø. Vejret var som sædvanlig - fristes man til at sige - helt fantastisk. Ganske vist var der fra starten lidt morgendis, men stort set ingen vind. Det kunne fiskene åbenbart også godt lide, for de var i bide og kamphumør lige fra starten.

Der blev landet mange fine fisk inden middagspausen, og der var ingen under 2,0 kg. Efterhånden fik solen mere magt over disen, og kl ca. 12.30 blev der grillet pølser i det smukkeste sensommervejr.

Efter pausen blev fiskene stort set ved med at holde pause, for der blev kun landet 5 fisk mellem 13.30 og 16.00.

Dagens resultat blev 35 fisk med en samlet vægt på 110,7 kg. Alle fisk vejede over 2 kg.  Ganske flot!

 Resultatet af konkurrencen blev som følger:

      1. Enrico Flugt                     4,0 kg
      2. Anna-Maria N. Jensen      3,8 kg
      3. Morten G. Sørensen         3,8 kg
      4. Kent Kajhøj                     3,6 kg
      5. Flemming Thomsen          3,5 kg
      6. Frederikke                       3,5 kg

Der var lodtrækning om hhv. 2.-3. pladserne og 5.-6. pladserne.

Alle præmietagere var allerede kvalificeret til finalen, og derfor blev der plads til 3 nye finalister:

  1. Jonas Kajhøj
  2. Morten G. Sørensen
  3. Anna J.M. Pedersen

Tak til Kent for lån af søen, tak til alle deltagere for en dejlig dag og ikke mindst tak til MacNab i Grindsted for sponsorbidrag til vores præmier